Skiferplader er de enkelte, flade plader, et skifertag bygges op af. De findes i to hovedgrupper: naturskifer, som er kløvet af bjergarten skifer, og fibercementskifer, som er støbt af cement og fibre. De ligner hinanden på afstand, men er vidt forskellige at arbejde med og at betale for.
Her gennemgår vi formater, tykkelser, kvalitetsmærkning og de forhold, der afgør, hvilken plade der passer til et bestemt tag.
Naturskifer eller fibercement?
Naturskiferen kløves i lag fra brud i blandt andet Spanien, Wales og Norge. Hver plade er derfor lidt forskellig i nuance og overflade, og det er netop den variation, der giver taget dybde. Materialet optager stort set intet vand og er kemisk uhyre stabilt — derfor de meget lange levetider.
Fibercementskifer er et industriprodukt med helt ensartede plader, skarpe kanter og en gennemfarvet eller overfladebehandlet kulør. Den er lettere, billigere og nemmere at lægge, men holder kortere og falmer over tid.
| Naturskifer | Fibercementskifer | |
|---|---|---|
| Vægt pr. m² | 25 – 45 kg | 18 – 22 kg |
| Tykkelse | 4 – 9 mm | 4 mm |
| Levetid | 75 – 150 år | 30 – 50 år |
| Farvevariation | Naturlig, varierer | Ensartet |
| Kan genbruges | Ja, ofte | Sjældent |
Formater og læggemønstre
De almindeligste danske formater er rektangulære plader i 40×20 cm, 50×25 cm og 60×30 cm. Store plader dækker hurtigere og giver færre samlinger, men kræver til gengæld en kraftigere konstruktion, fordi vægten pr. m² stiger.
Ud over det rektangulære findes flere klassiske former. Skældækning med afrundet underkant giver et blødt, næsten organisk udtryk og ses ofte på kirker og herregårde. Spidsvinklet dækning med diagonalt lagte kvadrater, også kaldet tysk dækning, bruges på tårne og karnapper, fordi mønstret følger krumme flader bedre.
Valget er ikke kun æstetisk. Dobbeltdækning, hvor hver plade overlappes af to lag, er tættere og bruges ved lavere hældninger, mens enkeltdækning er lettere og billigere, men kræver stejlere tag.
Kvalitet — det du skal spørge om
Naturskifer sælges efter europæisk standard EN 12326, og der er stor forskel på, hvad man får. Bed altid om at se testklassifikationen. Tre værdier betyder noget:
- Vandabsorption — jo lavere, jo bedre. Under 0,6 % er godt.
- Termisk cyklus (T1, T2, T3) — T1 er bedst og betyder, at pladen ikke ændrer sig ved varmepåvirkning.
- Svovlkis (S1, S2, S3) — S1 er bedst. Jernsulfid i stenen kan ruste og give brune render ned ad taget efter få år.
Netop svovlkis er den klassiske faldgrube ved billig importskifer. Taget ser fint ud det første år og begynder derefter at plette. Det kan ikke rettes bagefter.
Hvad kræver skiferplader af taget?
Tre forhold skal være på plads, før skifer overhovedet er en mulighed.
Bæreevnen. 25–45 kg pr. m² er tungt — omtrent som et tegltag, men markant mere end eternit og stål. Er huset oprindeligt bygget til et let tag, skal spærene regnes efter, og det er ikke altid, regnestykket går op uden forstærkning.
Hvordan konstruktionen er skruet sammen, kan du læse mere om under tagkonstruktioner.
Taghældningen. Som tommelfingerregel kræver skifer mindst 25 graders hældning ved dobbeltdækning og mindst 30 grader ved enkeltdækning. Under det bliver taget afhængigt af undertaget alene, og det er ikke meningen.
Underlaget. Skifer lægges på fast underlag eller på lægter, afhængigt af metode og format. Det faste underlag er dyrere, men giver et roligere tag og bedre lyd indendørs.
Genbrug af gamle skiferplader
Naturskifer overlever ofte den konstruktion, den ligger på. Skal et gammelt tag om, kan en stor del af pladerne derfor lægges op igen — typisk 60–80 %, hvis de tages ned med omtanke.
Det kræver, at nedtagningen sker plade for plade i stedet for med skovl, og at der sorteres undervejs. Det tager længere tid og koster derfor mere i arbejdsløn, men materialebesparelsen er stor, og patinaen er umulig at købe sig til.
Bliver der plader til overs, har de stadig værdi. Gamle skiferplader bruges til alt fra havefliser til facadebeklædning — vi har samlet nogle af mulighederne under hvad skifer ellers kan bruges til.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hedder skiferplader på engelsk?
Slate, eller roofing slate. Fibercementskifer hedder fibre cement slate.
Kan skiferplader gå i stykker af hagl?
Naturskifer er hårdt og tåler almindeligt hagl. Meget store hagl kan slå hjørner af, men det er sjældent i Danmark. Enkeltplader kan skiftes uden at røre resten.
Skal et skifertag vedligeholdes?
Meget lidt. Et årligt eftersyn af inddækninger og en kontrol af, at ingen plader har flyttet sig, er som regel nok. Taget skal ikke behandles eller males.
Læs videre om skifer og tag
Flere gennemgange her på sitet:
- Skifer eller tegl — de to naturmaterialer sammenlignet
- Værktøj til tagarbejde — hvad opgaven kræver